Gulvslibning

slide2

Slibning af Trægulve

Er dit trægulv med tiden blevet slidt eller skadet, er det tid til at få gulvet afslebet eller afhøvlet. Hos Fyns Gulvafhøvling udfører vi alle former for afslibning og afhøvling af trægulve.

Hvorvidt du skal have foretaget en gulvslibning eller gulvafhøvlingen afhænger af gulvets type og tilstand. Gulvslibning benyttes oftest for at fjerne tidligere overfladebehandlinger, hvorimod gulvafhøvling er en grov metode hvor skarpe knive på en gulvhøvl fjerner høvlspåner fra gulvet. Under gulvafhøvling fjernes oftest 3-4 mm af trægulvet, og derfor bruges denne metode oftest kun ved ujævne gulve, eller gulve med en særlig hård overflade.

Er du i tvivl om hvilket type behandling som passer til dit gulv, er du velkommen til at tage kontakt til os for råd og vejledning.

Gulvslibning

Gulvslibning er en metode til at renovere gamle og slidte trægulve. Når vi foretager gulvslibning, afslibes tidligere overfladebehandling så gulvet efterfølgende fremstår helt bart. Trægulvet kan herefter påføres en beskyttende overflade som gør det modstandsdygtigt over for brug. Du kan læse mere om overflade behandlinger under afsnittet ”Gulvbehandling”.
Gulvslibning foregår med sandpapir som påspændes en gulvslibemaskine, hvorefter vores håndværkere afsliber gulvet. Foruden afslibning af gulve, kan vi også tilbyde afslibning af både trapper og dørtrin.

Gulvafhøvling

Har dine gulve behov for en grovere renovering end ved gulvafslibning, er det nødvendigt at afhøvle gulvende. Problemet opstår oftest ved malede eller fernisbelagte trægulve, men kan også forekomme hvis gulvene bølger, eller indeholder rester af liv og spartelmasse.

Gulvafhøvling foregår ved at gulvet afhøvles med en gulvhøvl som skærer en par milimeter af træets tykkelse.

Efterfølgende behandling

Efter at gulvet er blevet slebet eller afhøvlet, vil trægulvet fremstå bart og umodstandsdygtigt overfor skidt og snavs. Det er derfor vigtigt at behandle gulvet med en beskyttelse. Du kan under afsnittet "Gulvbehandling" læse mere herom.